Godt nytår!

Kære Mommark beboere, så skriver vi allerede 2013 og bestyrelsen i Mommark Landsbylaug vil hermed gerne ønske jer alle et godt nytår!

Mange af jer har sikkert læst i de lokale nyheder, at Mommark Havn er blevet solgt til et par lokale. Claus Per Elholm og  Carsten Kock overtager havnen  og campingpladsen af Sønderborg Kommune pr. 1. april. De har overfor pressen udtalt at de ønsker at beholde området som det er, og at de vil skyde et par millioner kroner i projektet.

Claus Per og Carsten har udtrykt ønske om at gå i dialog med Mommark Landsbylaug og bestyrelsen ser frem til et godt samarbejde med de nye ejere.
Nærmere information følger her på mommark.net så snart vi har været i dialog med de nye ejere.

Datoen for den årlige generalforsamling er fastsat til mandag d. 18. februar. Nærmere information og dagsorden husstandsomdeles inden for kort tid, og offentliggøres her på mommark.net.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Mommark Landsbylaug