Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Indvielse af cykelstien Mommark-Tandslet

Kl. 14.30 Arrangementet starter ved Sydals Hallen og cyklister opfordres til, at pynte deres cykler på smukkeste vis.

Frode Sørensen, formand for teknik- og miljøudvalget i Sønderborg kommune holder tale.

Kl. 15.00 Frode Sørensen klipper snoren. Vi cykler mod Mommark.

Kl. 15.30 STOP ved Fiskervej. Sønderborg Garden tager imod os.

Kl. 15.45 Sønderborg Garden fører os til Mommark Handelskostskole.

Kl. 16.00 Ringrider pølser m.m og underholdning.

Kl. 16.45 Vi cykler til Tandslet markedsplads ved købmanden.

Der er Markedsfest i Tandslet fra kl. 14.00 – 21.00

Kl. 17.30 Kåring af den bedst udklædte cyklist og bedst pyntede cykel.

Flotte præmier.

Hvad skal Mommark Landsbylaug i fremtiden

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Mommark Landsbylaug

Torsdag d. 31 marts 2016 kl. 19.30 på Mommark Marina

Dagsorden
• Velkomst – Valg af dirigent
• Bestyrelsens beretning v. Per Andersen, Formand
• Forelæggelse af årsrapport, budget og godkendelse v. Hanne Henningsen
• Behandling af indkomne forslag
• Valg af 3 medlemmer til bestyrelsen
• Fra bestyrelsen er følgende på valg
• Jette L. S. Christensen – modtager genvalg
• Per K. Andersen – modtager genvalg
• Valg af 1 suppleant
• Valg af 2 revisorer
• Laugets fremtidige arbejde
• Eventuelt

Afslutning med et lille traktement

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal senest d. 17 marts 2016 være i hænde hos:
• Formand Per Andersen, Fiskervej 37, tlf. 21745332
• Sekretær Lars L. Larsen, Fiskervej 14b, mail lars_lodberg_larsen@hotmail.com

Stemmeberettigede på generalforsamlingen er borgere og virksomheder med folkeregisteradresse i Landsbylaugets område.

Planer for cykelsti fra Tandslet til Mommark

Mommark landsbylaug er vi glade for at det store arbejde for at få en Cykelsti
fra Tandslet til Mommark har båret frugt.

Et udvalg fra Landsbylauget har i samarbejde med Landsbygruppen Tandslet  i gennem en lang periode haft som mål at få cykelstien fra Tandslet ført ud til Mommark.

Vi har skrevet breve

Samlet underskrifter

Vi har haft politikere fra Sønderborg til kaffe.

Afholdt cykeldemo i juni hvor omkring 50 lokale borgere med politiker og formand for Teknik-og Miljøudvalget, Frode Sørensen og medlem af Teknik- og Miljøudvalget Inger Plauborg i spidsen cyklede fra Tandslet til Mommark Havn hvor underskrifterne blev overgivet med en lille tale.

Stor var glæden da Mommark Landsbylaug fik en tilbagemelding fra Inger Plauborg
om at det var gået rigtig godt på Teknik og Miljø udvalgets møde den 11 november.

 Den cykelsti som vi alle har arbejdet på at få fra Tandslet til Mommark var behandlet på mødet under punkt

7.

 

Prioritering af anlægsprojekter (cykelsti og   vejprojekter) for perioden 2015 – 2018

 og vores cykelsti er med i en cykelsti plan, som forvaltningen har lavet, allerede i 2015 med 3 mill. DKK

Referatet kan læses under følgende link: http://polweba.sonderborg.dk/showFile.aspx?docSysId=17276&file=2363_10472166&fusionid=10472165&web=2

Cykelsti fra Mommark til Tandslet

 

Vi cykler

for cykelstien

Mommark – Tandslet

 

Kom og vær med

tirsdag 10 juni kl. 16

 

Start: Sydals Hallen

 

Sammenkomst og aflevering af underskrifter ved Mommark Marina

 

Formand for Teknik og Miljø Frode Sørensen samt Inger Plauborg deltager

 

Vel mødt

 

Landsbygruppen i Tandslet og Mommark Landsbylaug

Formandens Nytårsbrev 2011

Farvel og tak til 2010 og rigtigt godt Nytår og velkommen til 2011.

2011 vil som overskrift få: ”Mommark mod nye mål”.

Året 2010 udviklede sig endog meget positivt for Mommark Landsbylaug. Selvom mange kaldte bestyrelsens udspil for store og uigennemførlige planer, blev der, jf. ambitionsniveauet, sat gang i såvel campingplads som havn. Historien vil beskrive året 2010 som et glædens år for Mommark. Og der skal ikke spares på roser til såvel borgere som de involverede politikere. En speciel tak til formanden for Miljø- og Teknik Peter Hansen og til Borgmester Åse Nyegaard.
Samarbejde, åbenhed og tillid var fødselshjælpere til det gode resultat.

Der skal dog til stadighed ydes en stor indsats for at havn og campingplads kommer det sidste stykke, og dermed er fuldt renoveret. Politikerne i Sønderborg byråd må også meget hurtigt ud med en beslutning om, at personkredsen om campingplads og havn kan fortsætte den positive udvikling, også udover de pt. gældende 3 år. De og Mommark kan ikke vente med en beslutning til 2012 da usikkerheden så vil tage over. Det vundne kan hurtigt blive tabt hvis politikerne træder vande for længe.
Opgaven kræver stor opbakning til Landsbylauget. Støtten skal komme fra lokale beboere samt brugere af havn og campingplads. Vær vis på, at denne støtte vil være uvurderlig.

Året 2010 blev også året hvor ”Mere Musik i Mommark” nåede en fantastisk publikums-bevågenhed. Ca. 1400-1600 mennesker valgte at lade søndagsudflugten gå til den officielle åbning af Mommark Havn den 4. juli. På dagen blev det hele fejret med Sønderborg Amts Squaredansere, flot rockmusik, leveret af orkestret CROSSROAD, og dagen blev afrundet med god og humørfyldt jazz fra Hans Jørn Wulff All Star Jazzband.

Sommerfesten blev også i 2010 en succes, dog med et mindre antal deltagere en tidligere, bl. a. på grund af den sene høst i dette år.

Sidst på året afholdt Lauget et udviklingsmøde, hvor bestyrelsens plan for udvikling af området blev fremlagt. Udviklingsplanen blev tilført nogle vigtige punkter og derefter vedtaget.

I løbet af den nærmeste fremtid vil alle kunne gå ind på www.mommark.net og se hele planen. Det er stadigt muligt at komme med synspunkter og tilføjelser, idet planen hele tiden vil blive opdateret.

Snart vil brugerne af www.mommark.net kunne se, at layoutet på vores side på internettet har undergået en væsentlig forandring. Ikke til det bedre, men, hvis Mommark Landsbylaug fremover vil have støtte fra Kommunen, ja så skal alle hjemmesider i kommunen have samme udseende.
Jeg hører gerne jeres mening om dette og andre forhold som I, som borgere, med fordel kan bruge www.mommrk.net til.

Sidst på året blev beboerne i Tandselle inviteret med i Mommark Landsbylaug. Initiativet blev meget positivt modtaget og jeg siger hjerteligt velkommen til de nye medlemmer.
Mommark Landsbylaug omfatter nu ca. 100 husstande.

Kære medlemmer i Mommark Landsbylaug, jeg ser frem til et 2011 hvor jeg ved, at bestyrelsen igen vil gøre sit yderste til, at der kan præsenteres en række arrangementer som kan være til gavn og glæde.

Jeg vil gerne takke bestyrelsen for et godt samarbejde i 2010, og takke alle som har deltaget i, og ydet en indsats ved Mommark Landsbylaugs aktiviteter i 2010. Også en stor tak til alle annoncører og sponsorer og forhåbentligt på gensyn til et fornyet samarbejde i 2011.

Med håb om, at alle får et godt og lykkebringende 2011.
De bedste nytårshilsner
Mommark Landsbylaug
Jan Kay
Formand
Tlf. 20142463

Udviklingsmøde den 15. januar 2009

Mommark Landsbylaug: Udviklingsmøde den 15. januar 2009 på Mommark Handelskostskole.
Tak for et stort fremmøde og et rigtigt godt møde, hvor der blev leveret et meget stort engagement og udtrykt store forventninger til fremtiden.
Også en stor tak til Carsten Blomberg fra Landdistrikternes Fællesråd, som meget professionelt guidede forsamlingen gennem aftenens program.

Mødets første udfordring gik ud på, at beskrive dagens Mommark januar 2009. Der var relativ stor enighed i forsamlingen om hvad Mommark står for og kan tilbyde i dag.

Dernæst blev fremtiden i Mommark sat i spil.
Som ventet var der størst fokus på Mommark Havn.
De ca. 50 fremmødte udtrykte stor harme over, at havnen og campingpladsen stadig ikke var blevet reetableret og der var bred enighed om, at netop havn og campingplads er kernepunkter i Mommarks fremtidsplaner.

De fremmødte borgere udtrykte stærk utilfredshed med Kommunens håndtering af havn og campingplads og gav samtidig udtryk for, at det forventes at Kommunen hurtigt vil bevilge de nødvendige økonomiske midler til renovering og få udlejet området til en seriøs lejer.

Fremtiden i Mommark skulle også meget gerne bringe mulighed for en butik på havnen, måske en restaurant og specielt blev der udtrykt ønske om etablering af en naturlegeplads og gerne med spisepladser.
Af andre forslag blev der nævnt udlejning af hytter, et røgeri og måske en golfbane, iskiosk og motorcykelkaffebord.
Det var også et fremtidsønske, at der bliver opsat en badebro samt mulighed for at tilbyde sejlerne, at der kan tankes på havnen.

Der var stor enighed om, at netop aktiviteter i forhold til turisme bliver meget nødvendige i fremtiden.

Forsamlingen var også meget opmærksom på, at naturen og bevarelse af samme skal prioriteres højt.

Mange ønskede også, at Ewers silo bliver udsmykket med kunst så den passer bedre ind i landskabet.

Rent trafikalt ønskes der flere cykelstier, lys på den ene cykelsti der i dag findes i Mommark samt bedre vedligeholdelse af veje og stier.

Der blev ikke aftalt egentlige løsninger, men bestyrelsen for Mommark Landsbylaug vil på deres næste møde den 4. februar gennemgå de enkelte punkter og ud fra disse udarbejde en egentlig handlingsplan.

Specielt vedrørende Mommark Havn og campingplads er bestyrelsen pt. i dialog med Sønderborg kommune og arbejder ihærdigt på at få genåbnet Havnen for sejlere og få gang i campingpladsen.

Tak til Mommark Handelskostskole for lån af lokale og tak for kaffe og kage.

Mommark Landsbylaug
Jan Kay
Formand

[Galleriet er ikke fundet]