Kategoriarkiv: Nyheder

Nyt vedr. kloakering i Mommark

Foranlediget af brev fra Sønderborg Kommune skriver Palle Heinrich, d. 3/5-16,  nedenstående til Silvia Jovanovic, miljøsagsbehandler hos Sønderborg Kommune. (Se også kommunens svar nederst).

” Dejlige meddelelser i sender ud. Jeg må da et eller andet sted have misset et brev, mellem det hvor man meddelte at nu var jeres del af kloakeringen færdig, og det vedhæftede. Hvilke dato er der nu sat som seneste tilslutningsfrist i forhold til oprindeligt udmeldt, og med hvilken lovhjemmel begrundes denne ændring

Vh. Palle Heinrich “

Kommunens svar

” Hej Palle Tak for din mail. Jeg beklager forvirringen, men årsagen til at kommunen starter påbudssagerne op tidligere, er den nye bekendtgørelse om afdragsordning og minimumsfrist jf. Bekendtgørelse nr. 108 af 29/01/2015 Vi er nødt til at oplyse om muligheden i et varsel om påbud, sådan at grundejere, som har det økonomisk svært kan søge. Selve påbudsfristen har jeg desværre ikke oplyst om i brevet, hvilket er forkert. Kommunen giver jer 12 + 3 måneder, som vi normalt giver efter et år. Dvs. jeres frist for tilslutning være engang til marts 2017. Jeg håber det giver mening ellers er du velkommen til at kontakte mig.

Venlig hilsen

Sønderborg Kommune Vand & Natur

Silvia Jovanovic

Miljøsagsbehandler

Mommark landsbylaugs venner!

Så er Mommark kommet på Facebook! Der er startet en facebookgruppe for alle venner af Mommark. Den kan bruges til at aftale spontane gåture, bytte ting , køre sammen ind til Sønderborg osv. Derudover må man meget gerne lægge fotos ind af skønne Mommark.

Facebookgruppen hedder “Mommark landsbylaugs venner“. Besøg siden ved at klikke på nedenstående link:

https://www.facebook.com/groups/mommarksvenner/

E-mail nyhedsbrevet virker igen!

Så er softwareplatformen til hjemmesiden blevet opdateret og vi kan igen udsende nyhedsbreve via den. Dette vil fremover ske hver gang der sker noget nyt på hjemmesiden.

Vi håber at mange får glæde af denne funktion!

Er man ikke allerede tilmeldt nyhedsbrevet, kan dette ske ved at indtaste e-mail adressen i feltet “Email *” til højre på hjemmesiden og klikke på knappen “Tilmeld!”

Udvidelse af geografien for Mommark Landsbylaug

På opfordring på vores generalforsamling den 19. marts 2012, ønskede en borger i Mommark Landsbylaug, at udvide landsbylauget med borgere fra Sarup og Saruphav. Der er derfor blevet omdelt breve til disse borgere. Dette har resulteret i en positiv tilbagemelding fra en husstand, som vi hermed byder velkommen i Mommark Landsbylaug.

Fra Luzern i Schweiz til ”Mommark Strand”

Det er med stor fornøjelse, at Mommark Landsbylaug byder Lis Godbersen velkommen som forpagter af kiosken ved Mommark Havn.

Med en uddannelse inden for handel, erfaring som afdelingsleder og efter enperiode med arbejde i Luzern i Schweiz, står Lis Godbersen godt rustet til at få succes med nyåbningen af “Mommark Strand” som stedet hedder nu.

Det var oprindelig i Lis Godbersens interesse at forpagte såvel campingplads som kiosk. Imidlertid sagde kommunen nej til dette ønske. Da muligheden for alene at forpagte kiosken kom, slog Lis til.

I løbet af kort tid har hun fået frisket lokalerne gevaldigt op så de i dagfremstår lyse og indbydende, og salget af is går strygende.

Det er også muligt at købe pølser og hotdogs ligesom der også kan købes varme drikke i form af kaffe, te og kakao.

Lis Godbersen har også søgt om spiritusbevilling og forventer snarest at dette falder på plads.

Direkte adspurgt, fortæller Lis Godbersen, at hendes intentioner for at starte “Mommark Strand” op, er at det er synd at området ved Mommark Havn forfalder. Det er vigtigt at bevare de små lokale samfund og aktiviteterne i forbindelse hermed.

Hun har da også fået en særdeles positiv modtagelse af såvel de lokale beboere som de mange turister der, som hun udtrykker det: “Er helt vilde”.

I første omgang har Lis Godbersen forpagtet lokalerne til den 1. november 2008, men håber naturligvis på at kunne forlænge aftalen med kommunen.

Mommark Strand” har åbent alle ugens dage fra kl. 12.00 – 21.00.

Når datoen for den officielle indvielse er fastsat vil Mommark Landsbylaug informere nærmere her på hjemmesiden.

Under menupunkt Galleri er der mulighed for at se nogle billeder fra stedet.

Det er mit håb, at “Mommark Strand” bliver en succes og det kræver god lokal opbakning.

Velkommen!

Jan Kay
Formand
Mommark Landsbylaug