Kategoriarkiv: Udflugter

Udflugt til Mjels Vig

Besøg ved det nye naturområde ved Mjels Vig

Søndag d. 11/6 inviterer Mommark Landsbylaug til hyggelig frokost grill-kom-sammen og Mjels Landsbylaug er senere vært med eftermiddagskaffe.

  • Vi mødes ved Mjels Pumpehus kl. 12.00
  • Mommark Landsbylaug tilbyder sejltur til de første 12 tilmeldte, der har interesse i dette, med afgang fra Sønderborg havn kl. 10.00
  • Efter grill-frokosten vil vi tage en guidet gå-tur rundt i området, indtil der bliver serveret eftermiddagskaffe.
  • Efter eftermiddagskaffen er der mulighed for en sejltur retur, for op til 12 personer.

 Tilmelding til formand Per Andersen på tlf. 21745332 senest fredag d. 9/6. Tilmelding koster 50kr til forplejning.

Vandretur d. 24. november 2013

Vandretur d. 24. november 2013Søndag den 24. november var ca. 15 voksne og børn (samt en enkelt hund) mødt op forenden af Fiskervej, for at være med til at indvie den nye vandresti fra Mommark til Sarup.

Det var et skønt solskinsvejr (med en lidt kold vind fra nord). Turen gik først til Sarup Hav og derfra til Sarup, for så til sidst at slutte på den nye vandresti til Mommark.

Dagen blev afsluttet med gløgg, saft og æbleskiver på Fiskervej.

Indvielse af nye vandresti fra Mommark til Sarup

Indvielse af den nye vandresti der går fra Mommark til Sarup.

Søndag den 24. november 2013, kl. 14.00 til ca. 16.00.

Vi starter ved sommerhusområdet Solskrænten (forenden af Fiskervej) og går til Sarup (evt. Sarup Hav).

Landsbylauget er vært med Gløgg, saft og æbleskiver.

Spørgsmål kan rettes til:

Formand
Per Andersen
Svennesmølle 2
6470 Sydals
E-mail: Send e-mail
Tlf.: 74407765 / 21745332

En yderst vellykket udflugt

Lørdag den 7. juni 2008 kl. 10.00, havde Mommark Landsbylaug inviteret til vandretur med udgangspunkt ved Saruphav.

28 veloplagte og sommerglade voksne og børn samt flere hunde, mødte med rygsække og madkurve op hos Per Andersen Svennesmølle 2, som stod for transporten ud til Saruphav.

Vi blev læsset på vognen og sad på halmballer.
Så hyggeligt som i gamle dage.
Vel ankommet til Saruphav fortalte turleder Thomas Jeppesen om dagens program:
En vandretur på en del af den nyligt indviede vandresti Mommark-Drejet og derefter fællesspisning ved bålpladsen, Saruphav.

Inden turen tog sin begyndelse var Landsbylauget vært for en snaps eller en Gammel Dansk til de voksne og sodavand til børnene.
Dette arrangement var venligst sponsoreret af Merko i Tandslet.

Vejret var dejligt, solskin og med en frisk svalende vind var det rigtig behageligt at vandre turen som tog en ca. 1½ time.
Undervejs fortalte Thomas om de interessante detaljer på turen. Der blev fundet flere spændende ting på den del af turen som gik langs stranden.
Interessante sten, et kohorn og sågar en flot forstening af et søpindsvin.

Det var således med god samvittighed og god appetit at den medbragte mad blev fundet frem.
Snakken gik lystigt og alle hyggede sig.
På dagens program var også en tegnekonkurrence for børnene. Der blev vist megen talent og det blev nogle flotte tegninger.
3 af tegningerne blev præmieret.

Atter op på halmballerne og Per sørgede for at vi kom sikkert til Mommark.
Alle var enige om, at det havde været en dejlig tur og at det måtte vi gøre igen en anden gang.

Tak for den store opbakning og vel mødt til næste arrangement.

Jan Kay
Formand
Mommark Landsbylaug