Musikken i Mommark er nu tonet ud for i år, 2011

Med det ustadige sommervejr som blind makker blev årets Mere Musik i Mommark lidt af en gyser for arrangørerne.

Mange penge var sat på højkant og chancen for at give publikum en dejlig oplevelse på havnen i Mommark kunne hurtigt glippe.

Men til stor glæde holdt regnen sig på rimelig afstand lørdag, hvor der for første gang var musik om aftenen, ved Diskotek Felix, der trodsede det lidt kedelige vejr og leverede en rigtig flot kavalkade af gode hits.

Søndag havde arrangørerne et lidt bedre forhold til vejrguderne, og forventningerne til en dejlig dag med musik fra Diskotek Felix, Tim og ikke mindst Dixieland Jubilees 6 mands store jazzorkester var i top.

Diskotek Felix leverede igen et godt show. Tim gav os en time med dejlige og humørfyldte viser.

Dixieland Jubilees var finalen på Mere Musik i Mommark 2011.
Og de seks musikere kom i den grad ud over scenekanten og publikum fik 3 timers flot og svingende jazz som vi kan lide det.

Mommark Landsbylaug håber at alle havde en dejlig dag og nød programmet for årets Mere Musik i Mommark.

Mommark Landsbylaug siger også mange tak for hjælpen fra Sydals Frivillige Brandværn, som på fineste vis grillede de mange pølser som blev langet over disken.

Og rigtig mange tak til alle som har hjulpet med arrangementet og mange, mange tak til vores velvillige sponsorer. Uden jeres sponsorater var det ikke muligt at gennemføre Mere Musik i Mommark.

Igen rigtig mange tak for at I kom og festede med os år og på gensyn den 1. juli 2012 til Mere Musik i Mommark.

Mommark Landsbylaug
Jan Kay
Formand
Tlf. 20142463

Se i øvrigt kommentar-tråden for “Mere Musik i Mommark 2011″ ved at klikke >>her<< og deltag evt. i debatten – din mening tæller og er velkommen!

Mere Musik i Mommark 2011