Succesfuldt borgermøde i Mommark!

Referat fra Borgermøde den 5. 11.  2013 i Mommark Landsbylaug på Mommark Marina

Godt 40 borgere mødte op , så det må vi sige er en kæmpe succes.

  1. Velkomst – Per Andersen:

Per byder velkommen og takker for, at så mange er mødt op. Det er meget vigtigt at borgerne vil bakke op omkring projektet ”cykelsti fra Mommark til Tandslet”. Dette borgermøde er sat i værk for vel at mærke, at ”gøde jorden” og uden opbakning fra borgerne kan det ikke lade sig gøre.

  1. Idéen bag cykelsti

Forud for mødet har Landsbylauget arbejdet hårdt. Der har været flere møder i Landsbyforum, debatmøde i Tandslet og et møde med Helge Larsen. Til mødet med Helge Larsen, var Inger Plauborg også indbudt, men hun meldte desværre afbud.

Der bliver delt et kort ud så vi kan se hvor cykelstien skal ligge og den skal være ca. 2 km lang.

Det er et projekt der ligger 5 til 10 år ud i fremtiden, men Landsbylauget har sendt det til Kommuneplanlægningen så det indgår i planlægningen frem til 2017.

  1. Underskrifts indsamling

Landsbylauget har lavet sedler til underskriftsindsamling og de deles ud og bliver modtaget meget positivt. Dog havde Landsbylauget lavet for lidt sedler, da vi ikke havde regnet med så stor en opbakning, men det får vi hurtigt bragt i orden og alle borgere kan få sedler og kommer i gang med at indhente underskrifter.

  1. Fremtidens Mommark

Carsten Kock fra Mommark Marina fortæller lidt om deres opstart og hvordan de forestiller sig fremtiden for Mommark Marina. Carsten vil meget gerne støtte en cykelsti fra Mommark til Tandslet, da det vil fremme turismen for området. Pælesidningskonkurrencen var en succes med ca. 5000 besøgende. Arbejder på at få Tørfisk til Mommark næste år.

Caféen er åben hele året efter aftale, ellers åbner café og campingpladsen 1. april 2014.

  1. Evt.

Vi sikker i grupper og bliver bedt om at debattere vore ønsker for Mommark. Snakken går livlig.

Gruppe 1:     Farten for bilister på Mommarkvej skal sættes ned, En cykelsti fra Mommark til Tandslet, Flere skilte på vej ind i Mommark, Et mere rent Mommark (affaldsindsamling), Gadelys på Mommarkvej, En lille legeplads, Større skraldespande ved busstoppestedet (nogle mener der afleveres affald fra sommerhusene)

Gruppe 2:     De samme ting som gruppe 1, Hvem skal vedligeholde/rengøre nuværende cykelsti?, En gangsti på Fiskervej da der er for meget trafik og de kører meget hurtigt

Gruppe 3:     De samme ting som gruppe 1, En sti fra Fiskervej ned til Handelskostskolen

Gruppe 4:     De samme ting som gruppe 1, En badebro, Jazz og musik på Mommark Marina, En byfest for de lokale i samarbejde med Mommark Marina, En tættere kontakt til politikere, En vej fra Sarupvej ned til de nye sommerhuse på Fiskervej (lige numre)

Gruppe 5:     De samme ting som gruppe 1, Gadelys på Fiskervej, En Fiskekonkurrence

 

Vandretur d.24. november 2013 med indvielse af ny vandresti for enden af Fiskervej

 

Der bliver spurgt om borgerne bruger hjemmesiden? Ja de gør, men der står ikke noget. Der bliver snakket om en E-mail kæde, hvor man modtager en E-mail når der kommer nyheder. Nogle kan ikke læse formatet på hjemmesiden. Borgerne ønsker stadig omdeling af sedler med arrangementer frem for hjemmesiden, de føler sig ikke sikker på hjemmesider.

  1. Afslutning

Dejlig kaffe med lækker kage.

Sekretær

Jette L. S. Christensen