Referat fra Generalforsamling i Mommark Landsbylaug på Mommark Handelskostskole d.18/2/13

Dagsorden

Der var 10 fremmødte borgere, samt bestyrelsen på 7 medlemmer 

  1. Velkomst – Valg af dirigent

Per byder velkommen og Mike vælges som dirigent. Indkaldelsen er sendt rettidigt.

  1. Bestyrelsens beretning

Per fremlægger beretningen (læs her)

Beretningen godkendes

  1. Forelæggelse af årsrapport, budget og godkendelse

Hanne fremlægger

Årsrapport og budget godkendes (alle underskrifter er på)

  1. Behandling af indkomne forslag

Ingen indkomne forslag

  1. Valg af 3 medlemmer til bestyrelsen

Fra bestyrelsen er følgende på valg:

Bent Mørk, modtager ikke genvalg

Lis Godbersen, modtager genvalg og vælges.

Jens Chr. Jensen, modtager genvalg og vælges.

H.C. Jørgensen, forsætter som suppleant

  1.  Valg af 2 revisorer

Pia Kay,  Modtager genvalg og bliver genvalgt

Søren Rasmussen, Modtager genvalg og bliver genvalgt

  1. Laugets fremtidige arbejde

Per fortæller (læs her)

  1. Eventuelt

Jan Kay spørger hvorfor Lauget har givet en gave til Tandslet Naturlegeplads

Eigil Madsen foreslår at invitere sommerhusejerne med i Lauget, men det skal komme som indkomne forlag.

Der laves en præsentationsrunde af bestyrelsen på forespørgsel fra borgerne Laila og Timo.

Der bliver snakket om, hvorfor folk i Mommark ikke kommer til arrangementerne.

Eigil Madsen synes ikke aktiviteter/arrangementer fremgår tydeligt nok på hjemmesiden og foreslår pjecen vedr. trampestien laves på andre sprog ud over dansk.

Der bliver foreslået at Lauget arbejder på at få en cykelsti fra Sarupvej til Tandslet.

Per runder af ved, at sige en kæmpe stor tak til Bent Mørk for hans meget store arbejde i Mommark Landsbylaug. Derefter afslutning med brød og kaffe

Sekretær

Jette Linaa Schou Christensen

En tanke om "Referat fra Generalforsamling i Mommark Landsbylaug på Mommark Handelskostskole d.18/2/13"

  1. eigil s. madsen

    Kun tre dage efter en veloverstået generalforsamling i Mommark Landsbylaug den 18. februar 2013 stod referatet at læse på hjemmesiden. Det er flot og vidner om en effektivt arbejdende bestyrelse.

    MEN, desværre er den hurtige behandling gået lidt ud over fuldstændigheden, ikke mindst under pkt. 7, der beskæftiger sig med Laugets fremtidige arbejde, og som blev behandlet af formanden Per Andersen. Ud af referatet kan man ikke læse det første punkt, som formanden omtalte, nemlig at Mommark Landsbylaug ville indlede et mere snævert samarbejde med de mange sommerhusejere, der efterhånden findes i Mommark. Netop dette punkt optog en central del af tiden i den efterfølgende debat og efterlod i hvert fald en del af generalforsamlingens deltagere i den tro, at det var bestyrelsens agt i det fremtidige arbejde, også alvorligt at ville følge op på de nævnte hensigter.

    Når man herefter i referatet ikke kan se punktet nævnt, men alene omtaler en tilkendegivelse fra undertegnede om, at sommerhusejerne nok vil være delagtige i (det iøvrigt gode initiativ) “Hold Naturen Ren” arrangement, som skal finde sted en lørdag i april, så er der ikke længere sammenhæng i tingene.

    I forbindelse med generalforsamlingen i 2012 havde undertegnede indgivet forslag om,

    - at også Sarup og Sarup Hav skulle inviteres til at være medlemmer af Mommark Landsbylaug, og
    - ved samme lejlighed fremførte jeg også den gang ideen om, at sommerhusejerne i Mommark skulle kunne være medlem af Landsbylauget
    I forhold til det første ovenfor nævnte punkt kan jeg ikke se, at landkortet som angiver området Mommark Landbylaugs medlemsskare omfatter, er blevet reguleret med. En forespørgsel hos beboere i Sarup har da også godtgjort, at disse ikke erindrer at have modtaget indkaldelsen til dette års generalforsamling
    I forhold til det andet ovenfor nævnte punkt kan jeg ikke forstå sætningen i det under punktet (8) “Eventuelt” nævnte citat: Eigil Madsen foreslår at invitere sommerhusejerne med i Lauget, men det skal komme som indkomne forlag (der menes angiveligt forslag!). Det er jo allerede indgivet som forslag til generalforsamlingen i 2012 – jfr. venligst mødereferat her fra den 26. marts 2012 benævnt som bilag 2.

    I henhold til vedtægterne for Mommark Landsbylaug omtalt i §4 er optagelsen af sommerhusejerne som medlemmer kun en formalitet, og kan sættes i værk med øjeblikkelig virkning blot ved bestyrelsens accept heraf.

    Der blev på årets generalforsamling fra bestyrelsens side lagt op til flere gode hensigter – lad det nu udmønte sig i handling.

Der er lukket for kommentarer.