Trængsel i Mommark Havn

Søndag aften den 19. juli 2009 var der trængsel i Mommark Havn.
9 lystsejlere gæstede havnen (4-5 andre både opgav besøget pga. pladsmangel) og det er snart længe siden, at der har været så stor søgning til den tidligere så attraktive havn.
Desværre for de gæstende sejlere, var havnen igen forurenet med olie eller diesel, så luften i havnebassinet har desværre ikke været den store fornøjelse at opholde sig i.

Endnu en gang vil jeg opfordre Sønderborg Byråd til at komme på banen og få bragt Mommark Havn og campingplads tilbage til tidligere tiders storhed.

Jan Kay
Svennesmølle 24, Mommark