Formandens velkomst

 

Den 1. juni 2008 er ikke blot en herlig sommerdag,

men også den dag hvor Mommark Landsbylaugs hjemmeside officielt er på nettet.

Det er mit håb, at hjemmesiden bliver et fast mødested for borgerne i Mommark.

Der tilbydes mange muligheder på siden: Debat, læse nyheder, hvad sker der lokalt, køb, salg og bytte, billedgalleri, månedens afstemning og mange flere aktiviteter.

Vær med til at gøre www.mommark.net til en levende og spændende side.

Det er mit håb, at opslag på hjemmesiden vil blive en fast rytme hos rigtig mange her i Mommark.
Tøv endelig ikke med at komme med indlæg, indsende oplevelser, billeder eller andet som kan have interesse for dine medborgere.

 

Deltag også i afstemningerne som løbende bliver aktive på siden. Resultaterne vil, efter endt afstemning, også blive lagt på siden.

Men husk: En lokal succes er afhængig af din opbakning.

Gå allerede i dag på opdagelse og tilmeld dig som bruger.

Med disse ord ser jeg frem til, at der vil blive stor aktivitet på siden, og at brugerne vil få megen glæde, når de logger ind på www.mommark.net

God fornøjelse!

Formanden
Mommark Landsbylaug